Inside Sales Specialist
DKV Euro Service Scandinavia ApS
Er du stærk på telefonen og taler flydende svensk? DKV Mobility søger en Inside Sales Specialist til det svenske marked – og en del af vores skandinaviske salgsteam.
Hos DKV Mobility søger vi en dygtig og engageret Inside Sales Specialist, der brænder for rådgivning og opsøgende salg via telefon – og som taler flydende svensk. Du bliver en del af vores skandinaviske salgsteam i Brøndby, hvor vi arbejder med kunder i både Sverige, Danmark og Norge. Denne rolle har primært fokus på det svenske marked, men afhængigt af dine sprogkundskaber vil der også kunne indgå opgaver i Danmark og Norge.
Du får en vigtig rolle i dialogen med både nye og eksisterende kunder – primært vognmænd og transportører, som har brug for DKV’s mobilitetsløsninger til lastbiler og busser, der krydser landegrænser eller kører internt i Skandinavien.
Din hverdag hos os
- Du kontakter nye kunder via telefon og hjælper dem med at finde den rette løsning i DKV Mobilitys produktportefølje.
- Du arbejder med leads, som vi allerede har i vores system – og du følger op, lukker salg og rådgiver med udgangspunkt i kundens behov.
- Du analyserer kundens vognpark og finder frem til de mest relevante løsninger og produkter.
- Du skaber stærke kunderelationer gennem velkomstsamtaler, opfølgninger og relationsskabende kontakt.
- Du arbejder tæt sammen med vores Field Sales-kolleger, særligt med henblik på at identificere og booke møder med større potentielle kunder.
- Du bliver en del af et skandinavisk team, hvor vi sparrer og udvikler os sammen på tværs af markeder og sprog.
Vi forestiller os, at du…
- Taler og skriver flydende svensk og forstår engelsk samt gerne dansk eller norsk.
- Har erfaring med opsøgende telefonsalg – eller en naturlig evne og lyst til at skabe kontakt og gøre en forskel.
- Har kendskab til eller interesse for transport- og vognmandsbranchen.
- Er struktureret, resultatorienteret og motiveres af at skabe konkrete resultater via telefonen.
- Er en god holdspiller og har lyst til at bidrage til både teamets og din egen udvikling.
Det får du hos os
- Et stærkt brand og en produktportefølje, der er kendt og efterspurgt – vi løser reelle behov for vores kunder.
- En grundig oplæring og støtte fra et erfarent team og dine kolleger i salg og support.
- Fast løn og attraktive bonusmuligheder.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i en international virksomhed i vækst.
- Fleksibel arbejdsform – med mulighed for at arbejde fra Brøndby eller remote, afhængigt af din erfaring og bopæl.
Om DKV Mobility
Vi er en ledende europæisk B2B-platform for betalings- og serviceløsninger til transportbranchen. Vores formål er at drive overgangen mod en mere effektiv og bæredygtig mobilitet. Vi er 2.400 medarbejdere i hele Europa og arbejder hver dag for at gøre hverdagen lettere for vores kunder.
You drive, we care.
Vil du være en del af rejsen? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Thorsten Andersen på +45 61 20 28 03. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Brøndby
Reference: 2520.098
Virksomhed: DKV Euro Service Scandinavia ApS