Case & Claims Officer

Vaillant A/S

For vores kunde Vaillant, en af Europas førende leverandører inden for HVAC-industrien, søger vi en struktureret og serviceminded Case & Claims Officer til at varetage reklamationshåndtering og support til det norske marked.

Som Case & Claims Officer bliver du en del af Vaillants dedikerede team i Danmark, men med særligt ansvar for det norske marked. Du vil spille en central rolle i at sikre en effektiv og professionel behandling af indkomne claims, med tæt dialog til interne partnere og grossister i Norge.

Din ansvarsområder vil omfatte:

  • Håndtere og screene reklamationer og claims fra norsk samarbejdspartner.
  • Koordinere med interne teams for at sikre hurtige og effektive løsninger på kundesager.
  • Dokumentere og følge op på cases i Vaillants systemer, primært Excel og Salesforce.
  • Sikre en smidig og effektiv reklamationshåndtering i overensstemmelse med Vaillants politikker.
  • Identificere gentagne problemer og bidrage til løbende forbedringer i processerne.

Din profil

Vi søger en person, der er dygtig til at kommunikere og trives med at skabe gode kunderelationer. Du har en struktureret tilgang og formår at bevare overblikket, selv når tingene går stærkt.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har erfaring fra en lignende rolle inden for fx kundeservice, teknisk support eller internt salg.
  • Kan kommunikere på norsk (skriftligt og mundtligt).
  • Har erfaring med reklamations- og claims-håndtering (en fordel, men ikke et krav).
  • Arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Er serviceminded og evner at skabe gode relationer.
  • Har erfaring med Excel og gerne kendskab til Salesforce.
  • Kan trives i en afdeling, hvor humor og en uformel tone præger dagligdagen.

Om Vaillant

Vaillant Group er en tysk, familieejet koncern, der i mere end 145 år har været markedsledende inden for opvarmningsteknologi. Vaillant Nordic er datterselskab af Vaillant Group og kendetegnes ved en flad struktur, en uformel tone og en arbejdsplads præget af humor og tillid.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Thorsten Andersen på +45 70 25 12 75 eller Research Consultant, Julie Hastrup-Markussen på tlf. 28 44 33 33. Vi læser CV’er løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Taastrup
Reference: 2520.060
Virksomhed: Vaillant A/S

Thorsten Andersen →

Director
ta@compasshrg.com

Julie Hastrup-Markussen →

Research Consultant
jhm@compasshrg.com