Udviklingsingeniør, El

A/S Vestfrost - Vestfrost Solutions

Faglig og personlig udvikling i vækstvirksomhed. El-styring. Udvikling af fremtidens kølesystemer

Vestfrost har en ambitiøs vækststrategi og ønsker derfor at styrke udviklingsafdelingen med endnu en dygtig Udviklingsingeniør. Med det el-tekniske omdrejningspunkt vil du som Udviklingsingeniør både skulle udvikle nye produkter og videreudvikle eksisterende produkter baseret på den nyeste teknologi på området. Branchen står overfor en interessant udvikling, og du vil som Udviklingsingeniør få muligheden for at sætte dit præg på fremtidens køle- og fryseapparater.

Opgaverne er mangeartede, men vil blandt andet indeholde:

  • Konstruktion
  • Udvikling og beregning af el-tekniske apparater og løsninger til køl og frys
  • Optimering af ledningsføringer og motorrum
  • Udvikling af styringer sammen med underleverandører
  • IoT
  • Fingertouch teknologi

Stærk ingeniør med interesse for den nyeste teknologi

Din uddannelsesmæssige baggrund kan enten være Svagstrøms-, Apparat-, Mekatronik Ingeniør eller en anden el-teknisk uddannelse som eksempelvis maskinmester.
Du har solide kompetencer inden for konstruktion og 3D-tegning og har ligeledes haft ansvaret for at koordinerer projekter internt. Du kommer formentlig med 3-5 års erfaring fra en lignende stilling med fra eksempelvis R&D i en produktionsvirksomhed. Måske du endda har kendskab til komponenterne i et kølesystem samt styring af det køletekniske kredsløb?

Som person er du løsningsorienteret og lægger vægt på de faglige aspekter af din ingeniør disciplin. Du er team-orienteret og formår at få samarbejdet på tværs af organisationen til at blomstre. Med dit drive og høje energi niveau mestrer du at holde flere bolde i luften, samtidig med at du kan skabe overblik med øje for målet. Dine nuværende kolleger betragter dig som et kreativt, kvalitetsbevidst og struktureret menneske med en praktisk tilgang til opgaven.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din ansøgning med CV via Compass’ hjemmeside www.compasshrg.com. Uagtet ansøgningsfristen behandler vi ansøgninger løbende. Vi beder dig derfor ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Senior Konsulent Claus Mengel-Niemann på 2263 3377. Alle henvendelser behandles fortroligt.

A/S Vestfrost er en danskejet virksomhed med produktion og udvikling i både Danmark og Ungarn. Med udgangspunkt i stor knowhow omkring køl og frys sælges værdiskabende B2B-løsninger internationalt til forretningsområderne: Biomedical, Cold Chain Equipment, Merchandising & Wine.
Virksomheden er i dag førende inden for innovative, kundespecifikke løsninger samt energi- og miljøoptimeret køleudstyr.
A/S Vestfrost, som har hovedkontor i Esbjerg, omsætter i dag for godt kr. 500 millioner og har ca. 350 ansatte, heraf er der ca. 130 ansatte i den 100 % ejede dattervirksomhed Vestfrost Zrt. i Ungarn.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: 
Esbjerg
Reference: 
1812.173
Virksomhed: A/S Vestfrost – Vestfrost Solutions

Kontakt: