Strategy Analyst

Aberdeen Asset Management Denmark

Strategy Analyst til Danmarks førende ejendomsforvalter.

I Aberdeen Asset Management Denmark har man en klar forventning om øget aktivitet og tilgang af ejendomme. Med udgangspunkt i en fortsat vækst er der brug for en ny Strategy Analyst, der kan løse en række varierede, tværgående opgaver for og i samarbejde med Asset Management afdelingens ledelse og teams.

Store muligheder – ansvar – spændende opgaver
Med reference til Head of Asset Management kommer du til at arbejde på tværs af Aberdeens teams (inkl. Asset Management, Project Development Management, Transactions, Strategy Management, Business Development, Legal, Sustainability, Insurance, Treasury og Research) for at indsamle data, udarbejde rapportering, foretage analyser og forberede præsentationer på et strategisk niveau.

Endvidere kommer du til at deltage i gruppeprojekter der er relaterede til konkrete investeringsmuligheder eller til generelle processer og systemer, og du kommer til at definere og analysere måder at målrette performance på en ejendom og ejendomsportefølje samt udvikle og vedligeholde historiske data for enkelte ejendomme og ejendomsportefølje til salgsformål.

Du har måske prøvet dette hér før!
Du kan komme fra en tilsvarende stilling eller er måske nyuddannet og igennem dit studie har stiftet bekendtskab med ejendomsbranchen. Vigtigst er det, at du har forståelse og interessen for branchen og de dynamikker der er i ejendomsinvesteringer. Du har gerne erfaring med investeringsejendomme, andre og/eller finansielle beregninger. Du har evnen til at udarbejde analyser og formidle resultaterne heraf.

Man kan sige om dig at:

  • Du er udadvendt og har gode samarbejdsevner
    Du er positiv og robust, og du har en fleksibel tilgang til opgaverne
  • Du er kreativ og løser gerne opgaver utraditionelt
  • Du er god til at kommunikere
  • Du er analytisk, struktureret, systematisk og god til at arbejde med tal
  • Du kan håndtere et højt arbejdspres og har en høj stresstærskel, der er over gennemsnittet

Højt tempo, højt fagligt ambitionsniveau – uformel kultur
Aberdeen Asset Managements ejendomsaktivitet består af forvaltning af ejendomme for finansielle investorer samt rådgivning i alle ejendomsrelaterede problemstillinger. Selskabet administrerer og udvikler ejendomme og butikscentre ejet af udenlandske fonde, individuelle pensionskasser og ejendomsinvestorer, og ejendomsporteføljen omfatter en række spændende erhvervslejemål fra mindre kontorlokaler til større selvstændige kontorlejemål, logistik, butikslokaler og boliger.

Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Compass – Ulrik Halberg på telefon +45 7020 1275. Alle henvendelser behandles fortroligt. Er du interesseret, så søg snarest muligt via vores hjemmeside www.compasshrg.com, og vedhæft dit CV, helst som en PDF eller word-fil. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du har indtastet.

Aberdeen Asset Management Denmark er en del af Aberdeen Standard Investments PLC med hovedsæde i London. ASI investerer globalt på vegne af klienter fra hele verden på tværs af de fire største aktivklasser: aktier, obligationer, ejendomme og individuelle løsninger. Alle investeringsløsninger bygger på en enkel, transparent tilgang til investering, hvor kernen er intensiv, førstehånds research og med et langt sigte.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: 
København
Reference: 
1823.080
Virksomhed: 
Aberdeen Asset Management Denmark

Contact: