Projektledelse Lav- og Mellemspænding

KONSTANT Net

Projektering af 10 kV stationer

KONSTANT Net arbejder løbende med at optimere, forberede og automatisere infrastrukturen i el-forsyningsnettet. Derfor søger vi en Projektleder med lav- og mellemspænding som sit fagområde og gerne med erfaring fra forsyningssektoren. Man får et stort selvstændigt ansvar og fagligt råderum i løsningerne, samt ansvar fra projektstart over etablering til idrifttagelse.

Planlægning, projektering og stakeholder management
I samarbejde med et team på 11 dedikerede kolleger kommer du indledningsvist til at arbejde intensivt med projektering af 10kV stationer, kabelskabe og kabelanlæg i hele KONSTANT Net’s forsyningsområde. For tiden er der mange projekter i og omkring Aarhus City, bl.a Aarhus Ø.

Projekteringsdelen kan bestå i at få godkendt anlægsinvesteringer med baggrund i Asset Management analyserne, efterfølgende scoping af projektet sammen med både interne og eksterne samarbejdspartner og ordreafgivelse til underleverandører. Under udførsel vil man få ansvaret for at supervisere etableringen og i drifttagelsen i tæt samarbejde med den primære samarbejdspartner. Du får også det økonomiske ansvar for dine projekter.

Konkrete opgaver kunne være:

  • Planlægning og projektering af 10 kV stationer, kabelskabe og kabelanlæg
  • Få aftalen i hus med kunden/bygherren
  • Udarbejde projektmateriale og tegninger og kontrakt på projekterne
  • Overdragelse samt kontakt med hovedleverandøren, som er udførende på projekterne
  • Kontakt og opfølgning med kunden/bygherren
  • Håndtering af op til 50-60 større eller mindre projekter årligt

Projektledelse med stærk faglig viden
Uddannelsesmæssigt har du sikkert en baggrund som el-installatør eller lignende og har erfaring fra lav- og mellemspændigsområdet i en 2-5 år.

Som person er du løsningsorienteret og i stand til at overskue en del projekter samtidigt. Du har evnen til at indgå i konstruktive dialoger med vidt forskellige stakeholders både internt og eksternt. Du skal være i stand til at få alle til at trække i samme retning på et givent projekt, og i din problemløsning går du analyserende og struktureret til værks, og derigennem evner du at komme frem til gode konstruktive beslutninger.

En af de største attraktioner ved jobbet er, at man som projektleder ikke kun sidder med en lille del af projektet, men er med til at definere scope og krav, få aftalen i hus med kunden, for derefter at få hentet tilbud ind fra underleverandører. Man kan komme til at arbejde bredt og langsigtet med sit fag.

Er du interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din ansøgning med CV via Compass’ hjemmeside www.compasshrg.com. Uagtet ansøgningsfristen behandler vi ansøgninger løbende. Vi beder dig derfor ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Senior Konsulent Claus Mengel-Niemann på 22 63 33 77. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Virksomhed
KONSTANT Net er en del af den Aarhus-baserede NRGI Koncern, som ligger godt til i branchens egen benchmarking af, hvor godt selskaberne forvalter sin aktivmasse økonomisk og i forhold til nedetid og prispolitik, pt #2. Som en af de største forsyningsselskaber med godt 225.000 kunder driver KONSTANT en kompleks forretning med mange forskellige behov. KONSTANT Net har godt 65 dedikerede kolleger, hvoraf driften ivaretages fra hovedsædet Aarhus og projektering og service drives fra kontoret i Horsens. Man håndterer alle anlæg i hele forsyningsområdet.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Horsens
Reference: 1812.218 
Virksomhed: KONSTANT Net

Kontakt: