Group Controller

Scan Global Logistics

Hvis du motiveres af et internationalt arbejdsmiljø med implementering af en ny koncernstruktur, udvikling af nye områder indenfor business controlling og at gøre det i tæt samarbejde med kolleger nationalt som internationalt – så er muligheden HÈR:

Scan Global Logistics ønsker at ansætte en selvstændig og forretningsorienteret Group Controller, der med solid faglighed og engagement kan lede og sikre udviklingen af business controlling. Stillingen som Group Controller er et udfordrende job, der foregår i et uformelt og kreativt arbejdsmiljø, hvor tempoet og humøret er højt.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver
Som Group Controller skal du – med reference til Group Senior Controller – understøtte det nuværende team på 3 med udarbejdelse af koncernregnskab, forecast og budgettering og samtidig deltage i udviklingen af business controlling med proces- og forretningsanalyser. Rollen som Group Controller centrerer sig omkring business controlling, sparring med forretningsenhederne og udvikling af processer.

Blandt dine opgaver vil være:

  • Understøtte selskabets konsolideringsproces med kontrol, analyser og rapportering herunder også for virksomhedens amerikanske søsterselskab
  • Udarbejde budgetter og estimater samt opfølgning på dette
  • Strømline økonomirapportering internt i koncernen og for datterselskaberne
  • Udvikle business controlling med proces- og forretningsanalyser
  • Ad hoc opgaver for koncernledelse og datterselskaber.

Om dig som Group Controller
Du har minimum 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling og kan dokumentere erfaring med koncernregnskaber og systemer dertil. Du har flere års erfaring fra en forretningsorienteret økonomirolle og dermed også samarbejde omkring lønsomhedsanalyser, processer mm. Du har gerne en videregående økonomisk kandidatuddannelse som f.eks. Cand.merc. /HD. Din faglige stolthed er høj, du er ambitiøs og arbejder selvstændigt. Du kan håndtere kompleksitet, og du arbejder struktureret og analytisk. Du kan tegne de store linjer og dykke ned i detaljen. Du er initiativrig, fleksibel og professionel. Du er en selvstarter med udpræget ”drive”, samt en resultatorienteret holdspiller med respekt for helheden i et team. Dine opgaver løser du med høj kvalitet og når dine deadlines. Herudover er du klar og tydelig i din kommunikation, også når det skal foregå på engelsk. Du er en meget rutineret PC bruger, gerne med erfaring med Hyperion eller Cognos og du er superbruger af Excel.

Skriftlig ansøgning med CV sendes til
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din ansøgning med CV via Compass’ hjemmeside www.compasshrg.com snarest muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt. Interviews gennemføres løbende. Du kan kontakte Director Niels Lorenzen på 70 20 12 75, hvis du ønsker at stille spørgsmål til stillingen.

Scan Global Logistics er en international koncern indenfor logistik og spedition med hovedsæde i København og med kontorer på 90 lokationer spredt ud over Europa, Asien-Pacific og USA. Virksomheden beskæftiger i alt over 1.300 medarbejdere og har en markant milliard omsætning. Du kan finde yderligere information om Scan Global Logistics på www.scangl.com

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: København
Reference: 1706.242
Virksomhed:
Scan Global Logistics

Kontakt: