Finance Business Partner

Finance Business Partner

Turf Tank

Vil du tage ansvaret for Reporting & Compliance i Turf Tank, en succesfuld og agil vækstvirksomhed med fokus på digitalisering og processer

Turf Tank har udviklet den første robot til linjemarkering – produktet er banebrydende og har et kæmpe potentiale World Wide. Robotten optegner udendørs baner i sportsverdenen – det være sig fodbold, amerikansk fodbold, Baseball, Lacrosse, etc. Produktet har høstet stor anerkendelse for sikker drift, et tårnhøjt kvalitetsniveau og muligheden for store besparelser hos kunderne.

Virksomheden har allerede 2200 robotter ude at køre rundt omkring på kloden, og med stærke referencecases fra nogle af de største klubber i verden, som f.eks. 50% af alle Premier League og 80 % af den tyske Bundesliga, forventes virksomheden at vækste yderligere.

Vi leder efter en Finance Business Partner, som er klar til at tage det finansielle og transaktionelle ansvar i virksomheden. Udover at have en betydningsfuld rolle i rapporteringen og processerne, forventes det også, at du etablerer et tæt samarbejde med forretningen for at forstå deres måder at arbejde på. Du får et stort ansvar for at sikre et retvisende regnskab på tværs af flere europæiske enheder, og samtidig sikre at de bagvedliggende processer er fuldt optimeret I virksomhedens ny-implementerede ERP-system.

Helt konkret, vil dine umiddelbare ansvarsområder være følgende:

– Regnskabsansvarlig på Turf Tanks europæiske selskaber

– Kvalitetssikre & -løfte arbejdspapirer/dokumentation for regnskabsprocesser

– Udarbejdelse + controlling af månedsregnskaber

– Lead på at sikre korrekte posteringer på debitor/kreditor udført af dine kolleger

– Optimering af processer i det nyligt implementerede ERP-system (BC365)

– Sikre compliance på momsindberetning/-regnskab

Erfaring og energi går hånd i hånd

Vi søger dig, der enten aktuelt sidder i et revisionshus, eller tidligere har gjort det. Du synes at det er spændende at få mulighed for at få fuld indsigt i rapportering og konsolidering – og dermed virksomhedens performance.  Din arbejdsform er præget af en nysgerrig og metodisk tilgang til de problemstillinger, du møder.

Den rette kandidat kender til processerne omkring års- og månedsluk, konsolidering, afvigelsesforklaringer etc. I tillæg til det klassiske håndværk omkring finans forventer vi, at du har erfaring med digitalisering og anvendelse af systemer. I jobbet får du en udførende rolle, og det er derfor vigtigt, at du er indstillet på selv at tage et stort ansvar for at de transaktionelle processer udføres med rette kvalitet til rette tid.

Du udstråler handlekraft og fleksibilitet, og du trives med at være i et hus, hvor man hjælper hinanden og tænker på tværs af afdelinger. Du er analytisk stærk, og ved hjælp af din nysgerrighed kan du gennemskue de fleste problemstillinger.

Du får reference til CFO, som dagligt står til rådighed i forhold til sparring og læring

Excel er din ven, og du taler og skriver flydende engelsk.

Jobbet er for dig, der ønsker at være med til at bygge noget op og have stor indflydelse

Virksomheden er beliggende i Svenstrup, og fysisk fremmøde er vigtigt i denne rolle, men der vil være mulighed for sporadisk hjemmearbejde.

Du motiveres af at være med til at bygge strukturerne op i en kompleks forretning med store internationale kunder. Du trives i en organisation, hvor fleksibilitet og sund fornuft er nøgleord.

Turf Tank er en attraktiv arbejdsplads som har de bedste forudsætninger for at klare sig godt. Derfor lægges der stor vægt på at udfordre medarbejderne med spændende og varierende arbejdsopgave, ligesom lederne trænes i at praktisere god ledelse, som værdsætter og anerkender en god arbejdsindsats.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Mikael Hage på tlf. 21 32 92 12. Vi læser CV’er løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Himmerland
Reference: 2414.011
Virksomhed: Turf Tank