Key Account Manager

RawBite ApS

Er du klar til at spille en central rolle i væksten af en passioneret og bæredygtig virksomhed?

Hos RAWBITE får du muligheden for at være med til at forme fremtiden for en virksomhed, der er kendt for sine sunde, økologiske snacks. Som Key Account Manager får du sammen med Commercial Manager, Nordic ansvaret for at styrke relationerne med deres vigtigste kunder og drive salget både i Danmark og på internationale markeder. Du vil spille en afgørende rolle i at sikre, at RAWBITE fortsætter sin imponerende vækstrejse.

Din Rolle som Key Account Manager

I denne rolle vil du være en central figur i udviklingen af relationerne med RAWBITE’s kunder og sikre væksten af både eksisterende og nye markeder. Du vil sammen med Commercial Manager, Nordic udvikle salgsstrategier, der skaber resultater, og arbejde tæt sammen med marketingteamet for at optimere kampagner og promovering af produkterne. Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Styrke og udvikle relationer med kunder i Danmark og internationale markeder.
  • Udvikle og implementere salgsstrategier for vækst.
  • Koordinere med distributører på udvalgte markeder.
  • Analysere salgsdata og markedsudvikling for at optimere strategier.
  • Forhandle kontrakter, priser og kommercielle aftaler.
  • Arbejde tæt sammen med marketing og shopper activation-teams om kampagner.
  • Foretage markedsbesøg og rejse regelmæssigt for møder med kunder og partnere.
  • Rapportere salgsfremskridt og forecasting til ledelsen.

Bliv en nøglespiller i RAWBITE’s vækstrejse

Hos RAWBITE bliver du en del af et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor innovation og bæredygtighed er i fokus. Produkterne er økologiske, glutenfri og veganske, og er allerede elsket i mere end 30 lande. Som Key Account Manager vil du være med til at indfri brandets store ambitioner. Du får hands-on erfaring i at drive vækst i et konkurrencedygtigt marked, og du vil spille en vigtig rolle i at styrke vores position på både lokale og internationale markeder.

Din baggrund

For at få succes i denne rolle, skal du have:

  • 3-5 års erfaring indenfor key account management, salg eller business development, gerne inden for FMCG eller lignende industrier.
  • Stærke interpersonelle evner, og erfaring med at opbygge tillid hos nøglekunder.
  • Fremragende forhandlingsevner og kommunikationsevner med dokumenterede resultater.
  • En strategisk tilgang, hvor de daglige beslutninger er forankret i langsigtede mål.
  • Erfaring med salgsanalyse og CRM-systemer, samt stærke rapporteringsevner.
  • Flydende på både engelsk og dansk.
  • Kørekort og mulighed for at rejse regelmæssigt i forbindelse med kundemøder og markedsbesøg.

Interesseret?

RAWBITE tilbyder en spændende mulighed for at være med til at bidrage til udviklingen af et ambitiøst brand. Hvis du er passioneret omkring sund livsstil, elsker at arbejde i et dynamisk team og vil være med til at drive vækst, vil vi meget gerne høre fra dig.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Thorsten Andersen på tlf. nr.: +45 61 20 28 03 eller Research Consultant, Nanna Søs Slot på tlf. nr.: +45 31 68 89 84. Vi læser CV’er løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Bagsværd
Reference: 2520.050
Virksomhed: RAWBITE ApS

Thorsten Andersen →

Director
ta@compasshrg.com

Nanna Søs Slot →

Research Consultant
np@compasshrg.com