Projektlchef

Aarsleff Rail A/S

Vil du stå i spidsen for komplekse baneprojekter og være en drivende faktor for udviklingen i en virksomhed i vækst? Motiveres du af ansvar, indflydelse og muligheden for at sætte dit præg på både processer og den overordnede organisation? Så kunne stillingen som projektchef hos Aarsleff Rail måske det næste naturlige skridt for dig.

End-to-end projektledelse på tværs af fagområder

Som den største danske aktør på jernbaneområdet løser Aarsleff Rail en bred vifte af baneopgaver både ved egenproduktion og i samarbejde med internationale specialister på området. De oplever stor fremgang, og står foran en række spændende projekter over hele landet – og særligt på Sjælland. Derfor ønsker de nu at udvide projektteamet med en projektchef, der har lyst til at spille en aktiv rolle i den videre udvikling.

Som projektchef får du ansvaret for ledelsen og gennemførelsen af store som mindre baneprojekter- med fokus på tværfagligt samarbejde, kvalitet og projektøkonomi.  Du bliver en del af ledergruppen i projektafdelingen og får en nøglerolle i at udvikle projektorganisationen. Her er der både plads og behov for, at du byder ind med dine erfaringer og ambitioner. Du får stor frihed i opgaveløsningen og masser af mulighed for at forme både din egen rolle og den videre rejse for Aarsleff Rail.

Helt konkret vil dine arbejdsopgaver indebære:

  • Ledelse og styring af komplekse projekter inden for spor og baneanlæg
  • Personaleledelse og udvikling af projektmedarbejdere
  • Aktiv deltagelse i strategisk udvikling af projektafdelingen
  • Økonomistyring, tilbudsgivning og sparring i forbindelse hermed
  • Sparring med bygherrer og samarbejdspartnere
  • Kvalitetssikring, arbejdsmiljø og fokus på egenproduktion

Du får base på Aarsleff Rails kontor i Avedøre, men vil også have din daglige gang på byggepladserne – primært på Sjælland. Du skal derfor trives med en hverdag med afveksling mellem kontor og byggeplads. Derudover kan du forvente omkring 30 årlige rejsedage i forbindelse med projekter udenfor Sjælland.

Kompetent og faglig leder med stærk procesforståelse

Hos Aarsleff Rail lægger de stor vægt på et godt og professionelt samarbejde med både kunder, samarbejdspartnere og blandt kolleger.  Derfor er en solid forståelse for, og erfaring med gennemførelse af anlægsprojekter med en stor andel af egenproduktion afgørende for at få succes i stillingen. Du arbejder struktureret, og kan skabe overblik for både dig selv og andre. Ligeledes har du en naturlig interesse for arbejdsmiljø, som du evner at fastholde fokus på gennem hele projektprocessen.

Derudover forestiller vi os at du:

  • Har du minimum 6 års erfaring med projektledelse i bygge- og anlægsbranchen
  • Har du indsigt i hovedentrepriser og kendskab til AB 18
  • Har erfaring med bygherresamarbejde og tværfaglige projekter
  • Har interesse for jernbaneprojekter (erfaring er en fordel, men ikke et krav)
  • Er du en stærk kommunikator og en naturlig leder, som andre gerne følger

Vil du med på rejsen?

Hos Aarsleff Rail får du mulighed for at blive en del af en ambitiøs virksomhed i rivende udvikling. De tilbyder en nøgleposition med høj grad af ansvar og indflydelse – og med fagligt dygtige kolleger, der sætter samarbejde og ordentlighed højt.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant, Claus Mengel-Niemann på tlf. 22 63 33 77, eller Research Consultant, Cathrine Tams på tlf. 41 19 51 85. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Aarsleff Rail

Aarsleff Rail er en del Aarsleff koncernen og blev etableret som forretningsområde i 2009 med opkøbet af Petri & Haugsted. De løser komplekse infrastrukturopgaver på og ved jernbaner og letbaner. De er specialiserede i at planlægge, styre og gennemføre projekter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland og har in-house kompetencer inden for alle banetekniske discipliner.

Aarsleff Rail dyrker et professionelt, men uhøjtideligt miljø og tilbyder attraktive ansættelses- og lønvilkår samt et udfordrende og selvstændigt job i et velfungerende team med en uformel omgangstone.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: 
Avedøre/Sjælland
Reference: 
2512.094
Virksomhed: 
Aarsleff Rail

Claus Mengel-Niemann →

Senior Consultant
cme@compasshrg.com

Cathrine Tams →

Research Consultant
cat@compasshrg.com