Commercial Product Manager POC, Danmark

Timik ApS

Timik Group søger nu en Kommerciel Produktchef, baseret i Danmark, dedikeret til deres Point of Care Diagnostics forretningsområde. Denne portefølje inkluderer produkter inden for blodgas, hjertemarkører, diabetes, urin samt Point of Care Informatics.

Salgsansvar samt produktledelse

I denne stilling vil du fordele din tid ligeligt mellem lokale salgsopgaver og nordiske produktledelsesansvar. Halvdelen af din tid vil være dedikeret til at drive salg og forretningsudvikling i dit tildelte område i Danmark. Du vil opbygge stærke relationer med sundhedsfagligt personale, KOL’s og andre nøglepersoner for at promovere og sælge Timik’s produkter og løsninger inden for Point of Care Diagnostics. Dit fokus vil være på at opnå salgsmål for dit område, sikre at account-planerne udføres, samt støtte nøglekunder gennem træning, demonstrationer og løbende sparring. Derudover vil du spille en vigtig rolle i at dele markedsindsigter og kundefeedback med interne teams og Timik’s forretningspartnere.

Den anden halvdel af din tid vil blive brugt som Produktchef på nordisk niveau, hvor du vil gennem et tæt samarbejde med et team af dedikerede salgs- og produktspecialister understøtter væksten og sikre et højt serviceniveau på tværs af Norden. Du vil være ansvarlig for at holde teamet opdateret med relevante markedsindsigter, træning og produktinformation inden for dit produktområde. Du vil også støtte lokale udbudsprocesser, når det er nødvendigt.

Du vil rapportere direkte til Business Director, Point of Care, med en dotted line til Managing Director for Timik ApS i Danmark.

I denne rolle vil du bla ha ansvaret for at:

  • Sikre, at det nordiske Point of Care salgsteam har stærk specialistviden inden for dit produktområde ved at gennemføre salgs- og produkttræning, dele regelmæssige produktopdateringer og levere markedsindsigter.
  • Udvikle og eksekvere forretningsplanen for Point of Care i Danmark ved proaktivt at drive salg, udvide kundebasen, styrke partnerskaber og opbygge stærke relationer med kunderne.
  • Samarbejde tæt med Timik´s leverandørers produktsupport- og produktledelsesteam.
  • Støtte Point of Care salgsteamet med udbud, kundemøder og produktevalueringer, når det er nødvendigt.
  • Repræsentere Timik ved kongresser og udstillinger i Danmark, samt til tider også på tværs af Norden og internationalt.
  • Vedligeholde opdateret dokumentation for produkter inden for Point of Care porteføljen.
  • Arbejde sammen med det danske team for at levere på salgsplanen og bidrage til at nå budgettet.

Dine kvalifikationer og personlige egenskaber

Der er flere måder, du kan kvalificere dig til denne stilling. Ideelt set har du en uddannelse inden for et relevant felt som biomedicinsk videnskab, laboratorieteknologi eller en anden teoretisk baggrund inden for Life Science eller sundhedssektoren, som relaterer sig til brug af analytisk udstyr. Det er en fordel, hvis du har erfaring med salg af analytisk udstyr til sundheds- eller Life Science-branchen, men det er dog ikke et krav. Du er nysgerrig og har en naturlig drivkraft for at blive ekspert på dit felt. Du er komfortabel med teknisk og klinisk information, har en god forståelse af IVDR-reguleringen og kan kommunikere kompleks produktviden til både kolleger og kunder.

Personligt er du venlig, imødekommende og god til at lytte, samtidig med at du er dygtig til at kommunikere med partnere, kunder og kolleger. Du arbejder vedholdende og selvstændigt for at nå dine mål, er løsningsorienteret, selv-motiveret og i stand til at overvinde forhindringer. Du er fleksibel og villig til at rejse efter behov.

Du er flydende i engelsk samt dansk eller et andet nordisk sprog og har en god forståelse af IT-systemer og laboratorieinformationssystemer

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Nanna Slot på telefon +45 70 20 12 75. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Timik Group

Timik Group er en nordisk virksomhed inden for sundhedspleje med fokus på medicinsk udstyr til diagnosticering, behandling og håndtering af akut og kronisk sygdom. Vi har omfattende erfaring med at finde innovativ og pålidelig medicinsk teknologi og distribuere den til vores kunder på tværs af Norden. Vi specialiserer os i at gøre de seneste fremskridt inden for medicinsk teknologi inden for vores fokusområder tilgængelige og overkommelig for mennesker, hvis daglige liv er påvirket af disse tilstande.

Timik har hovedkontor i Sverige og kontorer og serviceafdelinger i Norge, Finland og Danmark. Både Timik Group og datterselskaberne er certificeret efter ISO9001:2015.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: København
Reference: 2518.096
Virksomhed: Timik Group

Nanna Søs Slot →

Research Consultant
np@compasshrg.com